Skip to main content

Overvægt hos kæledyr

Som tilfældet er hos mennesker, er overvægt et stigende problem hos vores kæledyr. Både hunde og katte har et ofte relativt roligt liv, hvor de fysiske udfordringer efterhånden er begrænsede.
Maden serveres flere gange dagligt i madskålen som altid er tæt på og ikke kræver nogen form for fysisk aktivitet at nå. Samtidig er moderne dyrefoder sammensat så optimalt og præcist at indtagelse af selv små mængder i overskud alt andet lige vil betyde indtagelse af overskud af energi så dyret bliver overvægtigt.

Selv om der er individuelle forskelle og selv om man hører mange undskyldninger fra ejerne er det et uangribeligt faktum at overvægt i princippet kun skyldes en eneste ting, nemlig at der indtages for mange kalorier i forhold til den energi der forbruges. I tilfælde af overvægt er der derfor kun to muligheder for vægttab.


Enten skal der indtages færre kalorier / kilo Joule eller der skal forbrændes mere energi. Når denne erkendelse er nået (og først der) kan arbejdet gå i gang.
Vejning af dyr kan foretages af ejer selv og er gratis. Hundevægten står i venteværelset ved svømmebadet. Der kan hentes hjælp i moderne fodertyper som samtidig med det lave energiindtag er sammensat så det giver optimalt vægttab med mindst gene for dyret. Desuden er det, for optimalt resultat, nødvendigt at forbrænde mere energi.

Dette kan dels ske gennem almindelige motionsformer, men kan også foregå ved hjælp af svømmetræning i et bassin.